Tillykke med din optagelse – hvad nu med boligen?

27-07-2017
Stort tillykke til de nye studerende! Her følger lidt praktisk info om din boligsøgning.
Når du laver en ansøgning på Studiebolig-Odense vil du få tilsendt en mail med din gruppestatus. Under ’information’ vil du kunne finde yderligere information om vores prioriteringssystem – dette er vigtigt at læse omhyggeligt! Vi anbefaler, at nye studerende søger alt og tilpasser deres ansøgning til gruppe C, da man på den måde vil få boligtilbud hurtigere. Det er desværre ikke muligt for os at oplyse om ventetiden, men vi forventer, at alle i gruppe C får tilbud i løbet af efteråret. Til jer, som allerede har en ansøgning, vil i den 02/08-2017 modtage en mail om jeres gruppestatus.
Skulle man stå i den situation, hvor man er i gruppe C, men endnu ikke har fået en bolig fra d. 01/09-2017, tilbyder Odense Kommune en tag-over-hovedet garanti (T-O-H), som betyder, at man kan få tilbudt en midlertidig bolig, indtil man får tilbudt noget mere permanent. Dette kan man også læse mere om under ’information’.
Specifikke ansøgninger kan forvente en ventetid på 6-12 måneder som minimum afhængigt af hvad der søges.