KOLLEGIEBOLIGSELSKABET INVITERER TIL FREMVISNING AF 95 NYE BOLIGER I CORTEX PARK!

08-04-2016
KOLLEGIEBOLIGSELSKABET INVITERER TIL FREMVISNING AF 95 NYE BOLIGER I CORTEX PARK!

Der vil være mulighed for at se de nye boliger Lørdag den 16. april 2016 fra klokken 11:00 – 15:00 på adressen:

Cortex Park 18C
5230 Odense M

Kollegieboligselskabets medarbejdere vil fremvise et udvalg af boligerne til de interesserede ansøgere samt deres familie og venner.

Tilmelding skal ske via Tilmelding senest den 15. april kl. 10.

Kort over området med parkeringsmuligheder og mødested for fremvisning – se nederst i dette opslag.

Tilbud på bolig
Boligerne bliver sendt i tilbud den 19. april 2016, så hvis du vil have chancen for at få dem tilbudt, skal du tilføje boligerne til din ansøgning senest den 18. april 2016.
Du skal være OBS på, at vi IKKE kan oplyse om, hvor din ansøgning ligger på ventelisten til disse boliger.
Tilbuddene skal besvares senest den 26. april 2016 kl. 12:00, herefter vil boligerne blive tildelt.
Der er ikke yderligere mulighed for at få fremvist boligerne i forbindelse med besvarelse af tilbud.

Søgning af boligerne og krav til din ansøgning
De 95 lækre nye boliger i Cortex Park kan søges på www.studiebolig-odense.dk! Du skal blot gå ind og tilføje de nye boligtyper til din ansøgning på Studiebolig Odense. Husk at ansøgningen skal tilpasses følgende:
Ønsket indflytningsdato 15-07-2016 eller tidligere
Ønsker tilbud fra dato 19-04-2016 eller tidligere
 
Hvis din ansøgning er indstillet til ”Søg alt”, så kan du fortsat få tilbudt disse boliger blot din max husleje er mindst 3600 DKK. Ønsker du at søge boligerne specifikt, så skal du fjerne fluebenet i ”Søg alt” under ”Min konto” og derefter manuelt tilføje boligerne i Cortex Park til din venteliste ved hjælp af søgefunktionen.
Bemærk, at når du søger alt, er der mulighed for at få tilbudt rigtig mange boliger samtidig, og hvis du kun ønsker visse boliger, så anbefaler vi, at du søger disse specifikt, så din ansøgning ikke bliver deaktiveret på grund af reglen om nej-svar. Din plads på ventelisten påvirkes IKKE af om du søger alt eller specifikt, da gruppe C ikke er aktiv i øjeblikket.