Tag-over-hovedet garanti (TOH)

"Tag-over-hovedet garantien" er udstedt af Odense Kommune og gælder ved studiestart hvert år. Studiestart er d. 1. september. Det er meget vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i reglerne, der er gengivet herunder, da du ikke vil være omfattet af garantien, hvis du ikke opfylder alle krav.

Vær opmærksom på, at nedenstående information kun er vejledende i forhold til Odense Kommunes regler, og Studiebolig Odense derfor ikke kan være ansvarlige for eventuelle fejl eller ændringer, da dette kun er vejledende information.
 
  • Du kan blive placeret i gruppe C, hvis du opfylder kravene under Prioritering af ansøgere
  • Det er kun muligt at have 2 aktive tilbud på samme tid.
  • Hvis du siger nej til et tilbud i gruppe C, bliver du nedprioriteret til gruppe D.
  • Det er muligt at få en midlertidig bolig hvis:
    • Du kan dokumentere, at du starter en ny uddannelse i efterårssemstret 2024.
    • Du bor ikke i Odense Kommune. 
    • Du er mellem 18-30 år.
    • Full degree studerende fra medlemslandene i det europæiske økonomiske samarbejde (EØS) er omfattet af garantien. Udvekslingsstuderende og studerende fra øvrige lande ikke er omfattet.
  • ​​​Odense Kommune tilbyder kun midlertidig bolig, hvis der ikke er andre ledige boliger, der opfylder kravene til gruppe C.
 Hvordan søger du om midlertidig bolig
  • Du skal kontakte Studiebolig via info@studiebolig-odense.dk eller en af de andre boligforeninger via e-mail. Dette skal du tidligst gøre én uge før studiestart.
  • I din email skal du vedhæfte dokumentation for optagelse på studie og dit ansøgernummer – dette kan du finder under “min konto” efter dit navn markeret med fed. 
  • Vær opmærksom på, at tag-over-hovedet-garantien IKKE kan benyttes, hvis du har fået en bolig med indflytning før 1. oktober 2024.
  • For at læse mere om de specifikke krav til TOH-garantien gå ind under Specielt for tilbud og TOH
 Information om midlertidige boliger
  • Boligen, du får tilbudt, kan ligge overalt i kommunen og vil være beskeden og ikke istandsat.
  • Du må forvente, at have adgang til fælles køkken, toilet og bad.
  • Du vil kun få tilbudt én bolig fra kommunen.
  • Du kan ikke forvente, at der er internetadgang eller antenne-stik.
  • Du er forpligtet til, at søge efter bolig, så du forbliver i gruppe C.
  • En bolig kunne fx være en beboelsesvogn eller en nedlagt daginstitution med flere af samme køn i samme rum.
Du kan læse meget mere om TOH-garantien på Odense Kommunes hjemmeside: