Prioritering af ansøgere

I Odense har Boligorganisationerne i samarbejde med Odense Kommune valgt at prioritere ansøgere til boliger i fire kategorier. Denne prioritering sker for at tilgodese studerende med det største behov for bolig ved studiestart. Ansøgere bliver derfor prioriteret på ventelisten som herunder:

A.    Interne ansøgere
  • Ansøgere der bor i en af de boliger, der er på denne side og har boet i den i mere end 6 måneder kan blive intern ansøger.
  • Du må ikke have opsagt din nuværende bolig.
  • Du kan læse mere her.
B.    Ansøgere med specielle vilkår
  • Ansøgere der har specielle dokumenterbare behov, der kræver en speciel bolig - læs mere her inden du kontakter os, da der er strikse krav til at blive placeret i denne kategori.
  • Ved det første nej til et tilbud bliver du nedprioriteret fra gruppe B til D og man kan ikke genvinde retten til gruppe B herefter.
     
C.    Ansøgere der søger alt med Tag-over-hovedet garanti (gældende studiestart forårssemesteret 2025)
  • Gruppen er aktiv fra d. 1. december 2024 
  • Ansøgere der senest d. 1 december 2024 søger alle boliger i Odense med en maksimumhusleje på minimum 2.800,- eksklusiv forbrug.
  • Der skal være flueben i "søg alt" under "min konto".
  • Du/I bor ikke i Odense Kommune.
  • Din/Jeres studiestart er forårssemestret 2025, dog senest  1 marts 2025.
  • Ønsket indflytningsdato skal stå til 1. februar 2025 eller tidligere - dette betyder ikke, at du er garanteret tilbud med indflytning den valgte dato. Det betyder bare, at vi kun må sende dig tilbud der har indflytning tidligst på den valgte dato og frem. Jo tidligere du sætter din ønskede indflytningsdato, jo bedre. 
  • Ønsker tilbud fra dato skal stå til 1. december 2024 eller tidligere - dette betyder ikke, at du er garanteret tilbud fra den valgt dato. Det betyder bare, at vi tidligst må sende dig tilbud fra den valgte dato.
  • Du/I må ikke have sagt nej til et tilbud, undladt at besvare et tilbud eller afslået en lejekontrakt. Ved et nej ændres din/jeres placering til gruppe D.
  • Du/I kan maksimalt have 2 tilbud liggende, hvor svarfristen ikke er overskredet endnu.
  • Læs venligst de specielle regler for tilbud og tag-over-hovedet garanti her.

Vigtigt om gruppe C: 

  • Vi oplever tit, at ansøgere siger nej til tilbud i gruppe C, fordi de håber at få tilbudt en anden bolig med tidligere indflytning. Du skal dog være opmærksom på, at jo længere der går inden du får tilbud, jo længere ud i fremtiden vil din indflytningsdato højst sandsynligt være. Dette skyldes, at boligerne oftest blive opsagt med tre måneders varsel, hvorefter vi sender dem i tilbud med det samme.  
     
D.    Ansøgere der søger specifikke boliger
  • Ansøgere, der søger specifikke boliger.
  • Ansøgere, der ikke falder i en af de tre ovenstående kategorier.
Vi har ingen mulighed for at flytte dig højere op på ventelisten selvom du mener at du har mere brug for en bolig end andre. Eneste undtagelse er, hvis du kan dokumentere, at din ansøgning hører under kategori B.