Genansøgning

Man skal genansøge mindst en gang hver 30. dag for at bibeholde en aktiv ansøgning på http://www.studiebolig-odense.dk/ Dette er for at sikre vi kun har aktive ansøgere og dette er med til at holde ventelisterne nede.

Hvordan virker det?
For at genansøge skal du blot logge ind og så er din ansøgning aktiv 30 dage frem fra den dato du har logget på sidst. Hvilket vil sige hvis du for eksempel logger ind den 15. juni 2016 har du indtil den 15. juli 2016 til at logge på igen. Hvis du gør det senere vil din ansøgning blive deaktiveret og ved genaktivering starter man forfra på venteliste.

Jeg skal ikke bruge min ansøgning mere
Hvis du ikke længere skal bruge din ansøgning kan du blot lade være med at logge ind og den bliver automatisk deaktiveret en måned efter din sidste gang du loggede ind. Ellers kan du selv lukke din ansøgning ved at trykke ”Luk konto” under ”Min ansøgning”.

Jeg glemte at logge ind – kan jeg få min anciennitet igen?
Nej. Det er ansøgers ansvar at huske at logge ind med maks. en måneds mellemrum og hvis denne ikke gør det bliver ansøgningen deaktiveret. Det er under ingen omstændigheder muligt at få sin gamle anciennitet tilbage efter en deaktivering.